Var du dér i København dengang Sanserus fyrede deres geniale fuldmåne fester af ? Så er du nok af den mening at de er noget af det ypperste der nogensinde er sket på den danske musikscene, selvom de er begravet i legende og mystik og aldrig udgav noget, Sanserus - Plakaterne er de sidste, der er reddet fra oversvømmelsen i 2011
Syreregn startede i 2006 og er et psykedelisk, blues rock band og de har leveret nogle fantastiske sange, inspireret af bl.a. Cream, Pink Floyd og Hendrix. Syreregn er absolut værd at nævne i sammenhæng med bands som Fuzz Manta, Red Sky Wizard og Spids Nøgenhat og hvis du kan lide rock med både tempofyldt blues og opløste psykedeliske stykker, så skal du tjekke Syreregn.
Livealbum med et velspillende Alrune Rod live på Ragnarock Festival i Norge, for første gang på vinyl! Det er en stor fornøjelse for os på Turn It Over Records, i samarbejde med Karma Music, at kunne udsende endnu en juvel fra den danske kultur- og rockhistorie. Alrune Rod var i 1974 i gang med sin femte sæson som aktivt turnerende rockband. Allerede kort tid efter dannelsen i 1969 var bandet blevet efterspurgt live, og fik blandt andet derfor hurtigt rygtet som blomsten af dansk psykedelisk hippierock og sammen med f.eks. Burnin Red Ivanhoe, i årene der fulgte, prædikatet som hippernes hoforkester. Efter flere udskiftninger, tre danske og et enkelt engelsksproget album var der kommet så meget hul igennem, at også de øvrige skandinaviske lande havde fået ører og øjne åbnet for det danske orkester. Derfor lagde Alrune Rod i juni 1974 vejen forbi Norge, hvor de tidligere havde spillet flere gange, og spillede på Ragnarock Festival, der fandt sted for foden af Holmekollen. Her kunne de norske (og nordiske) hippier samme år også stene ud til engelske Procol Harum og hygge sig med det svenske ikon Cornelis Vreeswijk. Besætningen Leif Roden, Ole Poulsen, Michael Miller og Karsten Høst havde været nogenlunde fast siden 1973, og med tilføjelsen af saxofonisten Jesper Nehammer (tidligere Thors Hammer og Palle Mikkelborgs V8), både live og på plade, arbejdede bandet sig hen imod en ny lyd.
.De er lavet i 2 udgaver - en sort og en hvid. Vær sød at skrive i kommentarfeltet, hvilken udgave/farve du ønsker.
Robin Taylor, komponist, multiinstrumentalist og producer er dedikeret til 70’er progressive rock, lidt a al Secret Oyster plays Dr. Dopojam. En lang række musikere, fra dengang det musik var fremme, medvirker på Robin Taylors plader. Karsten Vogel, Claus Bohling, Finn Olafsson, Michael Denner, John Sund, Flemming Muus, Klaus Thrane og mange andre. Robin har lavet et væld af plader. Vi har valgt 2 af dem: From Scratch og Evidence. Tag godt i mod dem og lad det blive til mange flere af de dejlige plader, hvis naturlige salgssted er Karma Music. Besøg evt. Robins hjemmeside her: http://www.robinctaylor.com/biography/#
I 1967 drog den 20-årige Arne Pjedsted Salomonsen sammen med to venner på en rejse, der skulle ændre hans verden for altid. Over land i en folkevogn gennem Europa, Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Pakistan til Indien. Men det var også en indre rejse for at lære sig selv at kende, en vild færd med alle de nye stoffer, som var tilgængelige overalt. Til soundtracket af Dylan, Beatles, Red Squares og Cream.
Hippierejsen er en selvbiografisk rejseberetning, som portrætterer en tid, hvor verden eksploderede. Det var en vild tid og en vild tur ud i ingenmandsland, som nogle aldrig vendte tilbage fra – Steppeulvenes Eik Skaløe, som Arne mødte undervejs, var en af dem, som aldrig kom hjem. Det gjorde Arne og bogen handler også om at finde vejen tilbage og kampen for at tilpasse sig.
Claus Böhling er kendt fra Hurdy Gurdy, Secret Oyster, Electrum og nu Astro Hatch. Claus's metier går helt tilbage til 1967, hvor Claus spillede med Peter Belli og Boom Boom Brothers. Omkring 1968 dannede Böhling gruppen Hurdy Gurdy med trommeslageren Jens Otzen og basisten MacMackeod. Gruppen tournerede i England og Skandinavien med succes og Donovan skrev nummeret Hurdy Gurdy Man til gruppen. Donovan udgav selv nummeret senere og fik et hit med det. Meget vand er løbet i åen siden, men her er en af Danmarks mest originale guitarister med det seneste udspil: Astro Hatch! Glæd jer til dette lille mesterværk.
Ingen resultater fundet