Green Grass Vandreudstilling - Hara Ghash (Vinyl)

180,00

Tilbage i 1972 udkom Danmarks mest udsyrede plade, Green Grass Vandreudstilling Hara Ghash. Blandt musiknørder er pladen den ultimativt bedste danske psychedeliske folkemusiksplade. Hara Ghash er et must-have for pladesamlere og for folk der ønsker at dyrke dansk musik som aldrig nogensinde har været i nærheden af at komme ud af undergrunden.
Bandet kaldte sig Green Grass Group, nogle gange blot Green Grass. Men på denne plade hed de Green Grass Vandreudstilling. Pladen kaldte de Hara Ghash. Frontmændene var Hasse Levy og Wiliam Skotte Olsen. Nogen husker måske Hasse og Wiliam bedst for deres tid i Steppeulvene, hvor de stod bag hippieklassikeren ”Du skal ud hvor du ikke kan bunde”. Wiliam blev senere kendt som maler.

De to havde haft en vis tilknytning til det legendariske danske pladeselskab Spectator Records i årene fra 1970. Først udgav de debuten på Spectator i 71 der slet og ret blev kaldt ’I Aalborg’. Senere i 72 kom Hara Ghash, hvor bandet udover Hasse og Wiliam bestod af Tommy Bas Petersen, Bjørn Uglebjerg, Ib Damgaard, Yvonne Versteeg og Peter Ingemann. Og netop på denne plade har Green Grass fundet deres helt egen lyd, som både er skæv og krævende men også ærlig og unik.


Weight: 0,35
Availability: In stock

Hans Pakora har listet pladen i hans bogserie ’Record Collectors Dream’. I Dag Erik Asbjørnsens bog ‘Scented Gardens Of The Mind’ skriver han blandt andet: ”The ingestion of probably a large doses of prohibited chemicals impregnated the LP with a strange, otherworldly feel”.

Side 1:

 Poor Man Here Yesterday, Du er min allerbedste ven, Life Is an Illusion, Folk som går på gaden, Green Grass Blues.

Side 2

 Bevidst koks, Singing Like a Bird, Her på bjergets top, Green Grass on the Fields, LSD-Sang, Købmandens datter.