Natskygge (vinyl)

170,00

Natskygge definerer sig som intet mindre end “hippie-space-doom-rock” i deres pressemateriale til det selvbetitlede debutalbum. Det rammer faktisk ganske godt lyden af esbjergenserne, der markerer sig som et spændende nyt skud i en del af det musikalske landskab, hvor der er mange dygtige bands i Danmark.Albummet åbnes af ‘Flimmer’, der hører til i den mere ligefremt rockende ende

Det bliver lidt mere dæmpet og spacet indledningsvis på ‘Kaptajnen’, inden der skiftes tempo til en mere garage-fræsende afslutning, som fører over i single-forløberen ‘Drømme Falder’. Ganske velvalgt, for den har også albummets måske mest fængende omkvæd.

Det bliver mere dystert og tungtrockende på ‘Silhuetter af Liv’, hvor vi får et blues riff breakdown, og i det hele taget en gennemført og stemningsfuld levering med masser af tyngde. Glimrende afslutning på albummet første halvdel. På vinyludgaven finder man også bonusnummeret, ‘Livets Kulør’, som har en fin energi, men som man måske også godt forstår er endt som bonus. Det er lidt skævt, men buldrer også godt igennem, og rummer dermed også nogle af Natskygge’s kvaliteter. I øvrigt også et fint træk, at give dem, der investerer i vinylen, lidt ekstra.

Vægt: 0,32 kg
Lager: 1 stk tilbage på lager

Numrene er:

Side A- Flimmer, Kaptajnen, Drømme Falder, Silhuetter af Liv.

Side B - På Hjørnet af Galaksen, Oceaner, Røgslør og bonusnummeret Livets Kulør.

Det er en limited edition på 300 stk og den er presset på 180 gr gennemsigtigt blåt vinyl. Deluxe gatefold cover og sort pose til LP'en.

 

 

spacer